ugeavisen.png
ugeavisen.png
  • Søg
  • Menu
E-aviser og tillæg
E-aviser og tillæg

Etik og rettelser
Etik og rettelser

Du er her: Forside  -  Aabenraa  -  57 kom til petanque i Hjordkær

Søg
Du er her: Forside  -  Aabenraa  -  sand mellem tæerne: Rødekro får sin egen by-strand
Søg
Rene Jørgensen fra Rødekro-Aabenraa Håndbold ved anlægget, der er ved at blive etableret øst for Rødekro Hallen. foto: Jan Sternkopf
Rene Jørgensen fra Rødekro-Aabenraa Håndbold ved anlægget, der er ved at blive etableret øst for Rødekro Hallen. foto: Jan Sternkopf
For Ugeavisen.dk

sand mellem tæerne: Rødekro får sin egen by-strand
DEL Af Jan Sternkopf jast@jv.dk
30. november 2019 kl. 09:00

Man kan godt have en strand uden vand. Det kan man i Rødekro, hvor Rødekro-Aabenraa Håndbold er ved at anlægge en bane til strand-håndbold. Blandt andet - for også andre sportsgrene kan dyrkes med sand mellem tæerne. Første store stævne er allerede booket.

Rødekro: Det nytter ikke at bekymre sig på forhånd. For så kunne det være, at Rødekro Beach Arena slet ikke var blevet til noget. Nu er maskinerne i gang på området øst for Rødekro Hallen, og det glæder René Jørgensen, primus motor for det projekt, som Rødekro-Aabenraa Håndbold har sat i værk.

- Det er gået hurtigt fra at vi gik i gang i det tidlige forår og så til nu, hvor det meste af jordarbejdet er lavet. Men når man ikke ved, hvor stor en opgave, man har taget fat på, så går man jo bare i gang, fortæller René Jørgensen om projektet, der ender med at være ét stort anlæg til strand-sport.

Han erkender, at der har været udfordringer undervejs i processen. Men de er blevet løst i takt med at de dukkede op, tilføjer han.

Rødekro-Aabenraa Håndbold blev dannet i 2017, efter at Rødekro IF Håndbold og Sydstjernen indgik et holdfællesskab baseret på glæden for håndbold og på udviklingen af spillerne gennem sammenhold og oplevelser. Visionen var at blive landsdelens førende klub for talent- og eliteudvikling, der bygger på en stærk bredde.

Med 380 aktive medlemmer fra Padborg, Tinglev og det nordlige Tyskland, Skærbæk og Tumbøl er det en klub, der samler store dele af det sønderjyske område, mener René Jørgensen om baggrunden for at tænke håndbold i nye baner.

  • Rødekro Beach Arena skal være tilgængelig for alle. Godt nok kommer der hegn op omkring banen - men der er mest for at holde hunde og katte ude.Strandsandet leveres af firma E. Krag i Aabenraa. Det er en speciel sand, der er egnet til formålet.

    Banen kan bruges til beach-håndbold, idet det skaber variation for spillerne i sommerhalvåret. Den kan også anvendes til fodbold, beach-volley og beach-minton, som er en form for strandtennis, dog uden net. Både skoler, børnehaver og motionister kan udfolde sig på "stranden".

    Det er Rødekro-Aabenraa Håndbold, der etablerer banen med støtte fra en lang række fonde og sponsorer.

    Det første store stævne er allerede booket til begyndelsen af maj 2020.

Variation i spillet

- Vi har nok snakket om beach-håndbold gennem et par år. Vi har oplevet det ved stævner rundt omkring i Danmark, og det vil helt klart give en variation i spillet i sommerhalv-året - det er i hvert fald noget helt andet end at spille på græs. Så i april satte vi os nogle forsigtige mål og begyndte at søge fonde, fortæller René Jørgensen.

Det første oplæg gik på "en lille firkant", der måske kunne komme til at koste 300.000 kroner.

- Men vi fik os snakket varme. Den "lille firkant" voksede til et projekt, der kunne være attraktiv for sporten i hele landsdelen. Hvilket også kunne betyde, at vi fik større turneringer til Rødekro. Stærkeste argument er dog, at vi ikke ville gøre tingene halvt. Så nu var det et projekt i 700.000 kroners-klassen, lyder det fra René Jørgensen.

Den "lille firkant" var vokset til en arena på 68x35 meter - stort set samme mål som en fodboldbane. Simpelthen for at få plads til de mange aktiviteter, der også kan spilles i strandsand.

I begyndelsen var anlægget forbeholdt håndbold - men der findes flere sportsgrene, der bruger samme underlag: fodbold, volleyball og strandtennis - for nu at nævne de mest oplagte.

- Men også motionister kunne tænkes at lave strandgymnastik, supplerer René Jørgensen. Eller hvad med en beach-party for de unge?

Velvalgt placering

Placeringen ved hallen er velvalgt, påpeger han. Der havde været tale om at den nye Beach Arena skulle ligge ved Fladhøjhallen.

- Men det giver mere mening - i hvert fald på nuværende tidspunkt - at den ligger ved Rødekro Hallen. Hér er der plads til anlægget, og så vil det styrke de fritidsmuligheder, der allerede er i området med håndboldaktiviteter i hallen og svømmehallen. Så kan det da godt være, at vi med tiden får det kraftcenter for håndbolden ved Fladhøj, man har talt om. Men det tager vi til den tid.

For hellere gøre noget nu end at vente til om 10-15 år, mener René Jørgensen.

Det har været en spændende proces at være med i - fra tanke til handling og opgaverne undervejs.

- Én af de opgaver, der udfordrede os, var at skaffe det rigtige sand til banen. Det er en stor post i budgettet, fordi sand er voldsomt dyrt, hvis det er rigtig strandsand, vi taler om, og ikke sand fra en grusgrav.

Det viser sig nemlig, at der i Danmark kun er to hoved-leverandører af strandsand, der også er egnet til sportsbrug.

Den ene befinder sig tilfældigvis - og heldigvis - i Aabenraa.

- Firmaet E. Krag har skaffet den nødvendige mængde - og sandet ligger allerede klar ude på kajen i Aabenraa, fortæller René Jørgensen.

Sand og jord bytter plads

Inden stranden dog kan etableres, skal der graves muldjord væk. Den bliver genbrugt, oplyser René Jørgensen, der således kan sende overskudsjord den modsatte vej - fra Rødekro til Aabenraa for at digerne ved dyrskuepladsen kan forhøjes.

Det er dog heller ikke noget, man bare lige gør, erkender René Jørgensen. For det første skal jordprøverne være rene, for det andet kræver det kommunal tilladelse at flytte jord fra én matrikel til en anden.

- Kommunen har været rigtig god at samarbejde med. Den har været behjælpelig med både råd og vejledning, siger René Jørgensen.

Han er lidt stolt over at det er lykkedes Rødekro-Aabenraa Håndbold at få projektet i hus i løbet af så kort tid. Endda et anlæg, der i det store og hele svarer til klubbens oprindelige ønsker og visioner.

- Men vi har også sat os selv lidt under pres, siger han med et smil. For ret tidligt i forløbet havde klubben faktisk booket det første store stævne til anlægget.

- Det foregår i maj. Så skal alt være færdigt.

Ugens mest læste

Deltag her
Malene Bruhn: Årets folkemiddag kan blive den sidste
Deltag her
Gymnaster springer sig til VM i powertumbling
Deltag her
Pia vil lave robotter: flyttede fra mand og børn for at få uddannelsen
Deltag her
Test af årets juleøl
Deltag her
Torsdag sker det: Kraftværksblok sprænges væk
Deltag her
Fra Langeland til Aabenraa: Birthe strikker for Julehjertebyen
Deltag her
Synoptik i Aabenraa fejrer fødselsdag med konkurrence
Deltag her
Sosu-elever lavede middag til 138 ældre
Deltag her
Se årets julehjertesmykke: Stjerner skal være med til at sikre familier en god jul

Seneste nyt

Forældre og politikere uenige om, hvor ny cykelsti skal placeres: - Det er ikke særlig fedt
Sønderjysk idé gøres til lov
14 restauranter er klar til gourmetugen 2020
Sosu-elever lavede middag til 138 ældre
Malene Bruhn: Årets folkemiddag kan blive den sidste
Fra Langeland til Aabenraa: Birthe strikker for Julehjertebyen
Bagermester gik konkurs: Nu tager brødre over
Underholdning og oplevelser sælger billetter i Aabenraa
Se årets julehjertesmykke: Stjerner skal være med til at sikre familier en god jul
Tilbage i mørket: publikum søger igen teater-oplevelser

Seneste nyt

Publikum bakker op om Aabenraa Live
Nyt koncept: Gratis julefrokost lokkede kunder til
H.P. Therkelsen efter rekordår: 20 nye medarbejdere og nabogrund købt op
Test af årets juleøl
Pia vil lave robotter: flyttede fra mand og børn for at få uddannelsen
Gymnaster springer sig til VM i powertumbling
sand mellem tæerne: Rødekro får sin egen by-strand
Så er det slut: Arena-kompleks skal have ny formand
Foreninger i fælles kamp: Jagt på trafik-frivillige til sportsarrangementer
Behov for julehjælp er eksploderet
Hotelejer går efter plads i byrådet: - Det kan kun blive for de konservative
Deltag her
Læs mere her
Uro i handelsby: Supermarked hapser centrets trækplaster
Deltag her
Læs mere her
Esbjerg Ribe Varde Tønder
Plus på 2,4 millioner kroner: Bedre til at tjene penge på sexlegetøj
Deltag her
Læs mere her

Jysk Fynske Medier

Alle ugeaviser under ugeavisen.dk er en del af Jysk Fynske Medier. Læs mere om koncernen her:

  • ❯ Læs mere om koncernen
Ugeavisen.dk forside