ugeavisen.png
ugeavisen.png
  • Søg
  • Menu
E-aviser og tillæg
E-aviser og tillæg

Etik og rettelser
Etik og rettelser

Du er her: Forside  -  Aabenraa  -  57 kom til petanque i Hjordkær

Søg
Du er her: Forside  -  Aabenraa  -  Foreninger i fælles kamp: Jagt på trafik-frivillige til sportsarrangementer
Søg
Vanskeligheder med at skaffe politihjemmeværnsfolk nok til at dirigere trafikken har tidligere fået triatlonstævnet Aabenraa Tri, som Per Hussmann er medarrangør af, til at ændre ruten, så deltagerne ikke længere skulle forbi det store kryds Flensborgvej/Rugkobbel. Arkivfoto: Hans Christian Gabelgaard
Vanskeligheder med at skaffe politihjemmeværnsfolk nok til at dirigere trafikken har tidligere fået triatlonstævnet Aabenraa Tri, som Per Hussmann er medarrangør af, til at ændre ruten, så deltagerne ikke længere skulle forbi det store kryds Flensborgvej/Rugkobbel. Arkivfoto: Hans Christian Gabelgaard
Af Foto: Hans Chr. Gabelgaard
For Ugeavisen.dk

Foreninger i fælles kamp: Jagt på trafik-frivillige til sportsarrangementer
DEL Af Lars Grubak lag@jv.dk
28. november 2019 kl. 12:30

Sport Event Syd og DGI Sønderjylland vil gøre noget ved den store mangel på trafikofficials, når der skal arrangeres store sports- eller kulturarrangementer. Derfor arbejder de nu på at få stablet et sønderjysk korps af frivillige på benene.

Aabenraa: Nu må der findes en løsning på udfordringen med manglen på trafik-frivillige i Sønderjylland.

Sådan lyder det fra Sport Event Syd og DGI Sønderjylland, der er gået sammen om at få stablet et sønderjysk korps af såkaldte trafikofficials på benene. Som JydskeVestkysten har beskrevet flere gange, er der nemlig mangel på uddannede folk, der kan få trafikken til at glide i forbindelse med større sportsarrangementer, markeder eller andre begivenheder i området, fordi politiet og hjemmeværnet ikke længere har de fornødne ressourcer.

- Så vores tanke er at gøre noget ved det her, for det er vores fælles udfordring og problem. Vi vil gerne organisere det, så vi får et slags korps, der kan tage ud og hjælpe de foreninger, der har brug for det, mod at de stiller nogle folk til rådighed i korpset. Det vil virkelig kunne rykke noget. Hvis vi ikke organiserer det, går det bare op i hat og briller, siger Per Hussmann, eventmanager i Sport Event Syd.

Bekymrede foreninger

Tanken er den samme hos DGI.

- De seneste år er vi blevet kontaktet en del af vores foreninger, der er bekymret for det her. Det med trafikafvikling er jo ret langt fra deres primære opgave med at lave idræt og arrangementer, så det kan godt være svært for en forening at stå i. For os handler det om at gøre det nemmere for foreningerne, så de ikke alle sammen skal ud og have uddannet en masse i forbindelse med arrangementer. I stedet kan vi hjælpe hinanden på tværs af foreningerne, siger Janne Bonde, som blandt andet fungerer som forenings- og kommunekonsulent i DGI Sønderjylland.

Lige nu er der ikke noget overblik over de uddannede trafikofficials.

- Indtil nu har det været sådan, at folk er blevet uddannet i regi af deres egne klubber eller foreninger, og så er de forsvundet lidt ud af det blå, siger Per Hussmann.

Store forskelle

En af udfordringerne er også, at der er stor forskel på mulighederne for tilskud, alt efter hvilken forening man er, og hvilken kommune man tilhører.

- Så vi har taget kontakt til de fire kommuner på forvaltningsniveau og foreslået en samlet pulje til uddannelse af trafikofficials, så det er gratis for den enkelte at blive uddannet. Til gengæld forpligter man sig til at indgå i korpset, som Sport Event Syd gerne vil administrere i det daglige, sørge for at få opdateret de frivilliges kompetencer og alt det, der kræves, siger Per Hussmann.

Måske fonde

Det er der endnu ikke kommet noget ud af, og det har blandt andet ført til, at et uddannelseskursus her i weekenden ikke blev til noget, fordi der var for få tilmeldte.

- Fordi finansieringen og konceptet endnu ikke er på plads, har vi heller ikke været ude og rekruttere folk til kurset, siger Per Hussmann, som overvejer at søge fonde, hvis det ikke lykkes at få kommunerne til at gå i takt.

- Der skal i hvert fald ske noget, ellers står vi lige så dårligt som tidligere. Og vi har jo mange store arrangementer på vej over de næste to-tre år. Bare næste år er der, ud over dem der plejer at være der, Royal Run, Tour de France og VM i mountainbike i Haderslev. Så det kører bare derudad, og vi er allerede på bagkant, siger Per Hussmann.

Lars Kristensen (V), formand i udvalget for kultur og fritid i Aabenraa Kommune, har endnu ikke hørt noget til forslaget. Men han synes om idéen.

- Jeg er da meget spændt på at se oplægget, og jeg synes umiddelbart, det lyder som en god idé. Foreningerne har jo uden tvivl en udfordring her, så hvis vi kan få det sat i system, vil det kun være godt, siger Lars Kristensen.

Ugens mest læste

Deltag her
Malene Bruhn: Årets folkemiddag kan blive den sidste
Deltag her
Gymnaster springer sig til VM i powertumbling
Deltag her
Pia vil lave robotter: flyttede fra mand og børn for at få uddannelsen
Deltag her
Test af årets juleøl
Deltag her
Torsdag sker det: Kraftværksblok sprænges væk
Deltag her
Fra Langeland til Aabenraa: Birthe strikker for Julehjertebyen
Deltag her
Synoptik i Aabenraa fejrer fødselsdag med konkurrence
Deltag her
Sosu-elever lavede middag til 138 ældre
Deltag her
Se årets julehjertesmykke: Stjerner skal være med til at sikre familier en god jul

Seneste nyt

Forældre og politikere uenige om, hvor ny cykelsti skal placeres: - Det er ikke særlig fedt
Sønderjysk idé gøres til lov
14 restauranter er klar til gourmetugen 2020
Sosu-elever lavede middag til 138 ældre
Malene Bruhn: Årets folkemiddag kan blive den sidste
Fra Langeland til Aabenraa: Birthe strikker for Julehjertebyen
Bagermester gik konkurs: Nu tager brødre over
Underholdning og oplevelser sælger billetter i Aabenraa
Se årets julehjertesmykke: Stjerner skal være med til at sikre familier en god jul
Tilbage i mørket: publikum søger igen teater-oplevelser

Seneste nyt

Publikum bakker op om Aabenraa Live
Nyt koncept: Gratis julefrokost lokkede kunder til
H.P. Therkelsen efter rekordår: 20 nye medarbejdere og nabogrund købt op
Test af årets juleøl
Pia vil lave robotter: flyttede fra mand og børn for at få uddannelsen
Gymnaster springer sig til VM i powertumbling
sand mellem tæerne: Rødekro får sin egen by-strand
Så er det slut: Arena-kompleks skal have ny formand
Foreninger i fælles kamp: Jagt på trafik-frivillige til sportsarrangementer
Behov for julehjælp er eksploderet
Hotelejer går efter plads i byrådet: - Det kan kun blive for de konservative
Deltag her
Læs mere her
Uro i handelsby: Supermarked hapser centrets trækplaster
Deltag her
Læs mere her
Esbjerg Ribe Varde Tønder
Plus på 2,4 millioner kroner: Bedre til at tjene penge på sexlegetøj
Deltag her
Læs mere her

Jysk Fynske Medier

Alle ugeaviser under ugeavisen.dk er en del af Jysk Fynske Medier. Læs mere om koncernen her:

  • ❯ Læs mere om koncernen
Ugeavisen.dk forside