Aabenraa: Søndag den 12. maj vil biolog Uwe Lindholdt og formand for DN Aabenraa Lorens Bo Nielsen lede en skovtur i Kollund Skov. Her håber man bl.a. at kunne præsentere deltagerne for skovens forårsbebuder anemonen. Uwe Lindholdt skriver om den lille plante: Alle kender vel duften af anemoner, når man går igennem en bøgeskov, hvor hele bunden er dækket af et smukt tæppe af de hvide blomster. Kaj Munks fine tekst om anemonen siger næsten alt om denne forårsbebuder: Hvad var det dog der skete? Mit vinterfrosne hjertes kvarts må smeltes ved at se det, den første dag i marts.

Anemonen er et af de allerførste forårstegn. Den er mest udbredt i bøgeskove, hvor de bladløse træer giver muligheder for lys og varme til skovbundens blomster. Anemonerne er også vigtige for skovens økologi ved at fastholde alle frigivne næringssalte i skovbunden, så disse ikke udvaskes, men senere på året kommer træerne til gavn. Der findes flere forskellige slags anemoner, hvoraf den mest kendte er den hvide. Der findes også blå og gule anemoner, men de er bare mere sjældne, og de må ikke plukkes, da de er fredede.

Kært barn har ...

Anemonen har haft mange navne i de forskellige egne af landet: Vindsippe, Skov-vejurt, vårlilje, stjerneblomst, fedtblomst, snogeblomst. Anemonen har haft helbredende kræfter, mente man, og naturligvis har den fået praktiske navne i forskellige landsdele: feberblomst, koldurt og koldfeberblomst. Man sagde, at når bønderne om foråret fik øje på anemonen, spiste de straks stiltiende tre anemoner som værn mod koldfeberen (malaria).

I Sønderjylland skulle man sige "virrevej, virrevej, virrevål, Vorherre befri mig for æ kold«.

Det vrimler med anprisninger og smukke ord i den danske litteratur om anemonen: jomfruelig, sølvstjernemillioner, en mælkevej af stjerner, brudetæppets blomstersne, en stjernehave i solskin, elverflor osv.